Grillede grønne asparges med pocherede æg.

En herligere morgenmad skal man lede længe efter. Sund, velsmagende og ikke spor fedende.

Egentlig slutter aspargessæsonen med Skt. Hans, plejer man at sige, men disse her var vist heller ikke helt danske og prisen på asparges er da også stigende, så mon ikke disse er de sidste friske asparges jeg får i år?

Arla Unika.

Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle introducere firmanavnet ARLA på min blog. Et usympatisk mastodontfirma, jeg hidtil kun har haft negativitet tilovers for i lighed med foretagender som Danish Crown, Se & Hør og Ekstrabladet. Pengemaskiner uden ringeste interesse for virkelig kvalitet og almindelig velanstændighed og så overrasker Arla pludselig - og med succes - med en serie oste og andre mejeriprodukter under navnet Arla Unika, hvor netop kvaliteten synes at være den eneste betydende parameter. Jeg er gået i gang med at prøve ostene.

HØGELUNDGAARD. Uden tvivl en af de allerbedste blåskimmeloste jeg har smagt. Den har en intens duft og er udpræget cremet i munden med enkelte behageligt overraskende "krystalknas".  Fabrikanten påstår, at "der er tydelige noter af blomster og champignon", det skal nok passe" og endda umami" jeg kunne ikke høre noget. Osten er lavet af uhomogeniseret mælk på Høgelund Mejeri i Sønderjylland. Meget, meget lækker.

RØD LØBER. Den løber ingen steder, selv om den er en ret blød rødkitost. Kvæget som leverer mælken til osten går frit blandt masser af rødkløver, så der er al mulig god grund til navnet. Den laves på det lille midtjyske Gjesing Mejeri (som i øvrigt også er stedet, hvor Blå Castello bliver til). Den er mild i smagen, som bringer mindelser om honning og rapsmarker. Den kan fornemmes let krydret og har en lang sødlig eftersmag. Smager slet ikke som nogen anden ost jeg kender og jeg kan ikke rigtig beslutte mig til, om den er "min smag", men jeg kan trods alt ikke rigtig holde mig fra den. Den er nok det englænderne kalder "an acquired taste". Jeg nævnte dilemmaet for ostehandleren og han udbrød prompte, at Rød Løber var den af alle ostene, han syntes bedst om. Smag og behag.

TROLDHEDE ASK. Med denne særprægede ost er vi ude vestpå. Det er en hvidskimmelost, som er lavet på Troldhede Mejeri af mælk fra køer, som har gået i området ved Troldhede og Skjern Ådal. Jeg har før nydt røgede oste. Først og fremmest selvfølgelig den fynske rygeost, men også faste oste og ikke mindst røget brie. Allesammen gode og meget forskellige smagsoplevelser og her kommer så en helt ny og bestemt også anderledes røget ost og jeg er vild med den. Den er cremet og smager behageligt af røg og man fornemmer anelser af vilde svampe og bacon såmænd. Der er et let drys af aske på ydersiden (deraf vel navnet); mon ikke det er for at gøre den yderligere interessant. Helt unødvendigt. Det er en skøn ost.

 

GNALLING er en kombineret hvidskimmel- og rødkitost. Den fremstilles som den forrige på Troldhede Mejeri i Vestjylland. Den ser umiddelbart ud som en vanlig blød skimmelost, men den er tør, hård og sprød. Velegnet til at rive over salater. Udtørringen sker i særlige lagringsrum over længere tid. Absolut mildt velsmagende og smelter nærmest på tungen. Lang behagelig eftersmag. God som nevreost til et glas vin.

 

 

GAMMEL KNAS. Endelig en fastost. Man har ønsket at lave en Havartitype, men denne er absolut helt sin egen og meget delikat. Den har to års lagring bag sig og alligevel er den mild som en sommerdag. De mange måneders lagring har udviklet sprøde proteinkrystaller, som knaser herligt i munden - heraf navnet - og hvad i alverden er det så stodderen har fundet på at drysse på den udmærkede ost? Det er såmænd grus af bagt Serranoskinke. En idé, som pludselig faldt mig ind, da jeg netop havde en liden skål fuld af dette herlige produkt stående på køkkenbordet og det viste sig at være en mageløst god idé. Det skal dog ikke tage glansen fra osten, som er aldeles vidunderlig helt naturel.

 

HAVGUS er for mig en rigtig nevreost. Den skal spises i bjælker sammen med oliven, kiks, radiser, soltørrede tomater i krydderolie og den slags eller blot til et glas øl. Det er den eneste af unikaostene, jeg synes, jeg kender, for den minder en hel del om Thise Mejeris Vesterhavsost, som er en goudatype, hvilket er præcis det samme som også den lagrede Gouda fra  Øko Ged & Grønt. Den sidstnævnte er imidlertid en ren gedeost i modsætning til Havgus, som er af økologisk komælk fra kvæg, som har græsset på Højermarsken. Havgus er mild trods 52 ugers lagring. Den smager sødligt og har en frugtagtig eftersmag. Der forekommer krystallisering på ostens skæreflade. Jeg ville kunne spise den dagen lang.
Jeg synes at fotoet ser så appetitligt ud, men man skal ikke lade sig narre. Druer og Havgus går slet ikke sammen; begge dele kommer til at smage temmelig forfærdeligt.

 

 

TROLDHEDE KRONDILD. Dette er i mine øjne og mund den mest delikate, spændende og anderledes ost i serien. Vær ikke bange, kommenshadere; det er dildfrø, man ser på osten og smagen har ikke det allerfjerneste at gøre med kommen. Smagen af dildost er aldeles ny for mig og  her er ganske afgjort opnået det fuldkomne. Osten har naturligvis en tydelig duft og smag af dildfrø. Mundfølelsen opleves cremet, nærmest fløjlsblød. Atter en fantastisk ost fra Troldhede Mejeri.

 

Det er fremragende nye, spændende og uhyre velsmagende oste, der er kommet ud af Arlas tiltag, men kvalitet koster penge og priserne er også - for at sige det med et godt, gammelt, dansk ord - eksorbitante! 93,- for de to små oste på billedet og dette er prisniveauet for dem alle. Til alt held er de syv viste oste, de eneste min ostepusher for øjeblikket kan skaffe.

 



Canadisk vildlaks med bønnesalat.

Det er næsten ikke til at komme til for canadiske vildlaks i Århus Å, så jeg hentede et bette stykke dernede, passende udskåret.

 

 

Fisken fik lov til at ligge et par timer i køleskabet godt drysset til med dildspidser og sort peber. 

 

I mellemtiden blev stilkenden på 400 gram friske, grønne bønner fjernet og de blev lagt til grundig skylning. Derefter dampede i 5 minutter og strax lagt i koldt vand. Drænes og afdryppes tørre i dørslag. 

 

 

En halv saltsyltet citron hakkes fint. 

 

 

Bønnerne, som er rodet sammen med hvid balsamico og olivenolie, drysses med finthakket mynte, citrontern,  peber og krumret gedefeta. Salt - måske - men pas på, både fetaen og de saltsyltede citroner er jo tilstede blandt bønnerne. 

 

 

Laksen steges kort, men godt på en næsten tør pande (husk salt). 

 

 

En skøn sommerret. Bønnernes relativt korte kogetid gør, at der stadig er masser af bid i dem. Er man en ynder af mere udkogte bønner, må man jo blot mærke deres tilstand ved at stikke lidt i dem med en kniv under kogningen, så man får dem som ønsket.

Ca. ½ kg grønne bønner

3 spsk olivenolie

2 spsk hvid balsamicoeddike

100 g feta

½ saltsyltet citron

En håndfuld frisk mynte

Salt og peber

 

Kog de klargjorte bønner i saltet vand i 5 minutter. Sigt vandet fra og skyl bønnerne i koldt vand, så de bliver kølet ned. Afdryp og lad dem blive tørre. Kom dem i et fad. Vend bønnerne med balsamico og olivenolie og krydr med salt (forsigtig!) og peber. Smuldr fetaen over. Skær citronen i små tern og drys over salaten sammen med hakket mynte. Denne salat er velegnet til alle slags kød og fisk. Velbekomme.

 

 

Salater til skrumpetider.

 

Her følger nogle eksempler på lækre salater, som kan/bør spises i store mængder af livsnydere, som er på skrump eller kostomlægning.

 

 

Hønsesalat. I en dressing af 2 dl drænet Skyr/Græsk Yoghurt rørt med 1 spsk mayonnaise og krydret med salt, peber og et bette drys tørret esdragon, blandes stykker af  tilberedt kyllinge- eller hønsebryst, henkogte hele champignons, stykker af grønne asparges, tern af squash og små letdampede buketter af blomkål. Pyntes med friske skud af fransk esdragon. 

 

Laksesalat. I en dressing af 2 dl drænet Skyr/Græsk Yoghurt rørt med 1 spsk mayonnaise og krydret med salt, peber og et meget lille skvæt sødemiddel lægges små stykker af røget laks. Flere supermarkeder sælger rester af røget laks. Laksestykkerne kan fint udskiftes med små stykker af røget makrel, hellefisk eller anden røget fisk. Desuden indeholder salaten tern af knoldselleri, æbletern, stykker af blegselleri og halve grønne druer.

Rejesalat. Den sædvanlige dressing som allerede to gange beskrevet krydres med et lille skvæt sødemiddel og evt. lidt dildspidser (har jeg dog ikke brugt her). Blandes med rejer, ananas i tern (gerne fra dåse, men i så fald ananas i egen saft), stykker af hvid asparges (også gerne fra dåse ellers kogte, det er jo sæson lige nu) og sluttelig små letdampede blomkålsbuketter.

Fjerkræcoleslaw. Stykker af tilberedt fjerkræ blandes med coleslaw lavet efter følgende opskrift:

150 g groftrevet hvidkål
150 g groftrevet gulerod
2 dl drænet Skyr/Græsk yoghurt
1 spsk mayonnaise
Et skvæt sødemiddel efter smag
1 tsk eddike
Et beskedent (men nødvendigt) drys salt

Kipperssalat. Skyr/yoghurtdressingen endnu engang. Brug en dåse kippers i vand eller kippers i olie skyllet i koldt vand og brudt i mundrette stykker. Bland det i dressingen sammen med grønærter, små letdampede blomkålsbuketter og halve cherrytomater.

Peberbøf til fatter.

390 gram oksefilet kan vel ikke være for meget til en voksen mand?

 

 

I morteren er der knuste peberkorn af sort peber, hvid peber og rosépeber.

 

 

Til peberbøf skal peberkornene være temmelig groft knuste. Peberens stærke og brændende egenskaber kommer fra stoffer i kornenes skal, mens den gode pebersmag findes i resten af kornene.

 

Så er der gang i komfuret.

Du godeste! Det var både godt og rigeligt selv til en voksen mand og bøffen var så mør, at jeg ville have kunnet skære den med øjenvipperne, hvilket jeg undlod af hygiejniske årsager.

 

Kylling på øldåse.

Sådan kan man jo engang imellem være så heldig - købt og tilberedt på sidste salgsdag.

Løgismose kylling; bedre kylling fås ikke her til lands. Jeg slap med 45,-. Der er faktisk ikke tale om en økologisk kylling, men om en kylling et trin bedre end de danske økologiske kyllinger. Læs selv her.

Som den sidder her med en øldåse oppe i numsen, ser den helt fornøjet og småpervers ud. Den er grundigt gnubbet og gnedet i "rub", så den virker ganske solbrændt. I forvejen er Løgismosekyllinger gullige og ikke som de fleste industrikyllinger nærmest strandvaskerhvide.

Hej venner, jeg har fået sol! Efter 1 time og 10 minutter i ovnen ved 200 grader tages dyret ud og pensles med barbecuesauce. Hjemmelavet selvfølgelig.

 Efter behandling med "solcreme" kommer kyllingen atter i ovnen i 10 minutter.

Den  ser efterhånden nærmest kremeret ud, men smager ikke det allerfjerneste brændt. Det er behandlingen med "rub" og først og fremmest barbecuesaucen, som får den til at se brændt ud.

Fisme en hård fødsel. Jeg måtte prikke hul i "barnet" med en stor kniv for at få trukket den ud.

Den overlevede ikke og der var endda endnu en bette sjat øl tilbage i den. Fidusen ved at tilberede kylling med en dåse øl oppe i...nåja...røven er, at det afholder kyllingen fra at blive tør.

Kyllingen serveres i fad oven på den utroligt lækre, sødlige stegesky. Parteres og overdrysses med forårsløg og chili.

 

Jamie Oliver har venligst lånt mig det meste af denne opskrift.

 



1 kylling - Løgismose eller økologisk
Olivenolie
1 dåse øl (330 ml)
2 spsk barbecuesauce
1 frisk rød chili uden frø
1 bundt rensede forårsløg skåret tyndt og diagonalt

Rub:

1 stor spsk røget paprika
1 stor spsk korianderfrø
1 stor spsk fennikelfrø
1 stor tsk cayennepeber
1 tsk spidskommen
2 tørrede røde chilier
1 stor tsk havsalt
1 stor spsk sort peber
1 stor spsk mørk farin

Barbecuesauce:

1 dl olivenolie
½ dl ketchup
2 store spsk brun farin - honning eller sirup kan benyttes i stedet
2 spsk soya
1-2 spsk æblecidereddike - anden eddike kan selvfølgelig også bruges
1 fed presset hvidløg
Lidt tørret chili og evt. et par skvæt Tabasco

I disse portioner rub og barbecuesauce er der rigeligt til flere gange.

Forvarm ovnen til 200 grader. Tag kyllingen ud fra køleskabet, så den når at få stuetemp. inden den skal i ovnen. Kvas ingredienserne til rub´en meget fint i en morter eller gør som jeg, mal dem til fint pulver i en elektrisk kaffemølle, som kun bliver brugt til krydderier. Smør kyllingen ind i lidt olie og masser og gnub rub´en grundigt ind i dyret i alle folder og hulninger.

Abn øldåsen og drik ca. 2/3. Anbring kyllingen siddende med det meste af øldåsen med den sidste 1/3 øl oppe i sig. Det hele anbringes på en bradepande. Giv den 1 time og 10 minutter i ovnen ved 200 grader. Tages ud og pensles grundigt med barbecuesauce, hvorefter den atter kommes i ovnen i 10 minutter og så er kalorius spiseklar. Velbekomme!

Nye kartofler på en anden måde.

Jeg er en kartoffelgris, indrømmet, eller rettere, jeg var! Den går ikke længere. Så såre de nye kartofler kunne betales for penge, var jeg i gang med mine daglige kartoffelfester. Ofte bestod dagens måltider kun af nye kartofler, men kartofler tilberedt som det rene kalorieslik. Gnubbede rene og kogte, med det sidste vand fordampet, blev de tilført en klat smør af et rigeligt format og en ordentlig håndfuld hakket persille. Forsigt slynget rundt i gryden indtil de massive masser af persillesmør klæbede grundigt til alle kartoflerne. Så et dygtigt drys groft salt og ned i løgnhalsen med vidundermaden.

                       IKKE MERE, men...

 

Jeg er jo den henrykte ejer af en Tefal Actifry, som jeg allerede har megen glæde af, så hvorfor ikke også benytte den til nye kartofler? Den laver fremragende pommes frites og har også for nylig bevist sit værd til græske kartofler,  så det er blot at komme i gang.

Rensede gnubbede nye kartofler af  nogenlunde samme størrelse, hvorfor nogle af dem er halverede,  smides i maskinen. 1 spsk - én - olie hældes over og maskinen startes.

Efter 20 minutter er kartoflerne færdige. De har fået et drys salt kort forinden. Virkelig en værdig afløser for mine sædvanlige kartoffelorgier.

Blev spist til indholdet af ½ dåse sardiner i tomat og pyntet, som det ses, med lidt friskt dild.

Vægtkonsulenternes sommersalat.

Jeg kan ikke højt nok prise og anbefale Vægtkonsulenterne, hvis man ønsker at tabe sig på den behageligst tænkelige måde. Mens kiloene i forbløffende hast forsvinder, fylder man sig dagligt med de mest velsmagende retter og nok af dem. Se blot denne lækre Jordbær-Avocadosalat fra konsulenternes sommerkogebog.

Der er på ingen måde tale om diæt, men kostomlægning og det dur. Eneste problem kan (for nogle) være, at der skal bruges en masse tid på tilberedning af retterne, da de indeholder store mængder grøntsager. Nedenstående opskrift på sommersalaten er tyvstjålet direkte ud af bogen herunder.

 

• 100 g jordbær
• ½ avocado
• 100 g gulerod
• 100 g blandet grøn salat
• 80 g varmrøget laks
• 50 g olie
• 1 tsk. sennep
• 1 spsk. lys balsamico
• 1 fed hvidløg
• 1 lille stykke frisk ingefær
• salt
• peber

Skær jordbærrene i skiver. Skær avocadokødet i tynde skiver. Skræl tynde bændler af guleroden og bland dem med salatblade.

Anret jordbær og avokado oven på salaten.

Del fisken i pæne stykker og læg dem på salaten.

Pisk olie, sennep og balsamico sammen til en dressing. Smag dressingen til med presset hvidløg, reven ingefær, salt og peber. Kom dressingen på salaten.

TIP! Udelad evt. laksen og brug salaten som tilbehør til fisk eller kød. Den er f.eks. frisk og god sammen med grillmad.

Glaskål - grøntsagen fra det ydre rum.

Måske ikke fra det ydre rum, men den ser i hvert fald heller ikke vanligt jordisk ud. Den er nu slet ikke så sjælden hos grønthandleren, hvor jeg ofte har kigget på den og spekuleret over, hvordan sådan en "ekstraterrestrial" mon kan bruges. Jeg ved, at tyskerne er glade for den og benytter den meget, men de kan jo også finde på hvad som helst (skrev jeg virkelig det om vore gode EU-partnere? Fy skamme!). Nu vil jeg så også introducere den i det Frølundeske køkken og I ved jo, jeg også gerne viser mine totalt fejlslagne tiltag.

Sådan ser kalorius ud, så enhver kan ved selvsyn konstatere, at den næppe kan være jordisk. Jeg har fundet et par opskrifter fra Leas lille verden, som jeg har tænkt mig så nogenlunde at følge og måske tillade mig at ændre lidt på.

Glaskål som er halvt så store skulle efter sigende være nemmere at skrælle blot med brug af en kartoffelskræller. Jeg valgte at fjerne top og bund først og derefter skrælle den med både kniv og kartoffelskræller. Det gælder om at komme af med det sejge træede lag og ind til selve kålens "glas".

Det var en stor glaskål, så der var rigeligt til både salat og "kålfritter".

Salaten består af de glaskålsnitter man ser på forrige billede. To søde æbler skåret lidt i tilsvarende snitter, et halvt meget tyndtskåret rødløg (jeg brugte selvfølgelig min vidunderlige mandolin) og en stor håndfuld grofthakkede basilikumblade blandes og overdænges med saften fra mindst ½ citron. Krydres yderligere med salt og peber og blandes omhyggeligt.

En pande varmes grundigt op og får en bette sjat olie. Når olien ryger, kommes glaskålchipsene på og drysses rigeligt med sesamfrø. Jeg  har en blanding af hvide og sorte sesamfrø, som jeg bruger til sushi og den benyttes altså også her. I følge Lea skulle glaskålstykkerne blive brune lidt lige som kartoffelchips, men det lykkedes aldrig for mig at komme dertil, så da sesamfrøene begyndte at lugte brændt kom chipsene af panden og de viste sig at være formidable. Sprøde, søde og saftige.

Formidabel var også salaten og ikke mindst den grillede bøf af filet fra en hest leveret af hesteslagteren i Mariager. Lad mig lige en passant nævne, at et af Danmarks fineste spisesteder - Ruths Restaurant i Skagen - også benytter hestekød fra Mariager Fjord.

 

Lun røget makrel med fennikelsalat.

Først et stilleben af ingredienserne.

Fennikel, salatløg og ½ agurk skæres ganske tyndt på mandolinen.

Lægges i isvand, hvor det skal være et par timer for siden at drænes og slynges/duppes tørt. Denne behandling sørger for sprødhed. Mens vi venter på salaten, ristes en håndfuld mandler på en glohed, tør pande. Lige inden de har fået nok - og det kan komme ret pludseligt - overhældes de med 1 spsk honning.

En røget makrel pakkes i folie. Jeg varmer den på brødristeren.  Ingen grund til at varme hele ovnen op for dette, men har man en microbølgeovn er det nok det smarteste at benytte.

Makrellen skal blot være lun og det er egentlig mest for at gøre den nem at plukke. Jeg har en totalt sløv, forlængst kasseret urtekniv, som jeg altid bruger til den slags jobs; den skal jo ikke skære, men blot hjælpe med at skille fiskestykkerne. Selv om jeg elsker fisk, kan jeg lige så lidt som alle andre lide at få fiskeben i munden for slet ikke at tale om i halsen! Jeg bruger konsekvent en pincet til at fjerne ben med, fordi jeg forlængst har fundet ud af, at mine småfede pølsefingre ofte massakrerer fiskestykkerne uden alligevel at få fat i benet.

Når salatdelene er slynget og tilnærmelsesvist tørre, skæres et par æbler i ganske tynde skiver. En håndfuld grønne druer halveres og begge dele blandes med resten af salaten, som dryppes med citronsaft og pøses en smule til med olivenolie. Det hele blandes varsomt, men grundigt, med klør fem. Til sidst drysses de honningristede mandler over.

Salaten har jeg opfundet til lejligheden og jeg var faktisk meget spændt på,  hvordan den ville fungere sammen med den meget røgede og en anelse bitre smag fra makrellen, men tro mig...det fungerer aldeles perfekt, så prøv det kuns roligt.